Generalforsamling og Skattemøde den 25. januar kl. 19.

jan 4th, 2011 | By kr@oresundsborger.dk | Category: Lead article, skat

Kære Öresundsborger.

Du indbydes hermed til kombineret skattemøde og Generalforsamling i foreningen Öresundsborger.

Tirsdag den 25. januar kl. 19.00 afholder foreningen Öresundsborger generalforsamling og vi har samtidigt indbudt SKAT fra Danmark og Skatteverket fra Sverige, til at komme og fortælle om de ændringer der er sket for Grænsegængerne på fradragsområdet. Der vil blive serveret kaffe og kage til mødet.

Mødet afholdes på Stortorget 3, 211 22 i Malmø på 1. salen lige over Øresunddirekt.

Bestyrelsen har i årets løb arbejdet med flere forskellige aktiviteter og vi arrangerede bl.a. en politiker debat op til det svenske riksdagsvalg og vi kæmpede for, at Trafikverkets forslag om afgift på baneanlægget ved Øresundsbroen blev nedstemt.

I det nye år står vi overfor en masse nye spændende opgaver og vi har behov for ekstra kræfter i bestyrelsen. Vi skal bl.a. have opgraderet vores webside, have struktureret vores nyhedsbrev, og forberede aktiviteter op til det danske Folketingsvalg, så vi kan tale pendlernes sag til valget.

Herudover mangler vi en repræsentant for de daglige tog pendlere.

Vil du være med til, at gøre en forskel for Øresundspendlerne, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Måske er du webnørd og pendler over broen, måske elsker du at skrive og kunne tænke dig at stå for vores nyhedsbreve, eller måske er du pendler og er frisk på at kæmpe for bedre forhold for pendlere.

Vi har 4 ledige bestyrelses- og suppleant poster, som vi gerne vil have besat med personer som brænder for at være med til at forbedre forholdende for Øresundspendlerne.

Såfremt du er interesseret er du velkommen til at kontakte formand Kim Rasmussen på tlf. +45 28 20 28 28 eller mail kr@oresundsborger.dk

Program:

19.00 Velkomst ved Formand/Ordförende Kim Rasmussen.

19.10 Ordinær generalforsamling

  • Valg af dirigent
  • Bestyrelsens beretning om årets aktiviteter (formanden).
  • Godkendelse af regnskab
  • Behandling af indkomne forslag
  • Fastsættelse af kontingent og budget
  • Valg af 5-7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
  • Valg af ekstern revisor
  • Evt.

20.00 SKAT og Skatteverket fortæller bl.a. om ændringer i det nye ægtefællefradrag og giver en gennemgang af hvordan du skal udfylde både din danske og svenske selvangivelse. Du får også tips til, hvordan du skal udfylde din forskudsopgørelse, hvis du ikke har gjort det.

21.30 Forventet afslutning.

Book tirsdag den 25. januar kl. 19.00 til kl. 21.30 og deltag i denne aften.

Med venlig hilsen

Kim Rasmussen på vegne af bestyrelsen.

Tags: , , ,

Kommentér